Teambuilding - et magisk mantra

Peter Petersen ved godt hvad der gør hans hold til et af sæsonens vinderhold: Teambuilding. Jonna Jensen ved også hvad der skaber vinterens dygtige opvisningshold: Teambuilding.
Men forstår de to trænere nu det samme ved begrebet der er et af tidens mest brugte?
Det mener Anders Halling ikke de gør.
Han er forstander for Idrætshøjskolen i Århus, tidligere underviser i idræt ved Odense Universitet og medlem af Kulturministeriets idrætspolitiske idégruppe.
»Teambuilding er blevet et mantra i tiden som et begreb der kan forløse og løse problemer med at få mennesker til at fungere sammen som gruppe.«
»Alligevel ved vi meget lidt om begrebet. Det bliver jo udvandet når to trænere kan tale om teambuilding uden at tale om det samme,« konstaterer han

Som en trosbekendelse

Anders Halling har selv forsøgt at gå i kødet på det populære begreb i forarbejdet til en bog om netop teambuilding.
»Alle taler jo om det som var det en trosbekendelse: Superligatrænere, klubledere, erhvervsfolk,« siger han og ser nærmere på idrætslivet:
»I sporten skyldes det et stigende fokus på andre træningsfelter der kan udvikle et holds og spillernes færdigheder ud over den fysiske og tekniske træning.«
Som Anders Halling ser det, er der en klar forskel på de grupper der kan drage nytte af teambuilding - og derfor også på indholdet i begrebet.
»Tag en otter-uden-styrmand hvor hver enkelt roer har sin fast definerede og kraftbetonede opgave som sad de ved et samlebånd. Her kan roerne godt være uvenner indbyrdes og alligevel vinde VM.«
»Tag så et fodboldhold der består af en gruppe mennesker hvis roller hele tiden ændrer sig undervejs i kampen. Uvenskab mellem to spillere vil hurtigt afspejle sig på banen i form af upræcise afleveringer eller skænderier.«
»De to eksempler fører til to forskellige måder at opbygge teambuilding på,« slår Århus-forstanderen fast.

Hule kurser

I sin mest populære udgave handler teambuilding ofte om overlevelseskurser i naturen med det mål at styrke gruppens sociale kraft og at optimere resultatjagten.

Men for Anders Halling rækker teambuilding ud over disse afgrænsede øvelser.
Uden at ville nævne konkrete træner-øvelser, piller han ved den gældende opfattelse af begrebet og hævder at specialtræning af f.eks. forsvarsspillerne på et fodboldhold kan styrke kollektivet mere end den fælles træning.
»Megen teambuilding strander på at teammålet bliver for svært at fastholde når en hel gruppe mennesker skal enes om det samme mål.«

»Det vil være bedre at bygge træningen op så den styrker tilliden mellem f.eks. tre nøglespillere i forsvaret med fælles øvelser inden de kobles sammen med det øvrige hold,« forklarer han.
»På den måde lærer de tre spillere at dække hinanden ind så to af dem bliver tilbage på banen, når de ved at bulderbassen af en venstre back altid rykker hurtigt frem så snart holdet erobrer bolden,« forklarer han og tilføjer:
»Sådan kan kammeraternes accept af spillerens uvane blive en styrke for holdet hvis blot de ser hans automatiske ryk som en kvalitet.« Netop fordi Anders Halling ser så mange lag ligge i teambuilding, kritiserer han de populære kurser i teambuilding for kun at rumme den gode oplevelse.
»Nytter kurserne så for andet end det sociale, hvis det er op til deltagerne selv at opdage hvordan det kan bruges når de kommer tilbage til holdet eller i foreningen?« spørger han retorisk og tilføjer:
»Der findes ikke en genvej til teambuilding via turen ud i skoven for at klatre i træer. Opgaven handler mere om at skabe en bevidsthed hos træner og spillere om det idrætsliv de laver sammen og hver for sig.«

Trebenet model

For at opfylde det mål beskriver Anders Halling begrebet teambuilding som en tredelt model:
Det opgavemæssige, det sociale og individets rolle.
»Opgaven eller det faglige mål kan være at gøre holdet bedre ved at få en gruppe spillere til at fungere bedre sammen på banen. Det kan være forsvarsspillerne på fodboldholdet eller fløjspillerne på håndboldholdet.«
»Som træner spørger du her: "Hvad går opgaven ud på?" eller "hvorfor er vi her?" og så sammensætter du delelementerne til et hold ud fra de svar der bliver givet.«

Udgangspunktet for opgaven er spilfilosofien eller systemet og rollefordelingen på banen.
Næste trin er de såkaldte relationelle færdigheder. Her kan et hold med fordel deles op i mindre grupper hvor spillerne lærer at samarbejde og acceptere hinanden, f.eks. at udnytte Anja Andersens evner frem for at irriteres over hende.

Tredje fase er det kreative element i spillet, elementet hvor holdet fungerer optimalt og er i stand til at gøre det overraskende.

Det gør de sociale faktorer i opbygningen af holdet meget komplekse som et samspil mellem holdets modenhed, trænerens coaching, kommunikationen og hierarkiet på holdet.
»Her skal du som træner vide at du former spillernes sociale virkelighed uanset hvad du gør eller undlader at gøre. Og du må spørge: Hvordan opfylder vi målet?«
»Du bør samtidig indse at du kun kan skabe gode præstationer ved at skabe gode sociale rammer for idræts-udøverne.«
»Hvad angår den enkelte spiller, er det vigtigt for træneren at kende deres personlige mål, engagement og færdigheder i detaljer. Også når det gælder børnehold.«

Anders Halling understreger at han ikke sætter opgaven, det sociale eller målsætningen før de andre. De tre elementer er tæt knyttet til hinanden og indgår i en konstant vekselvirkning med hinanden.

Kernen i teambuilding ser han derfor som tvedelt:
Dels skal det skabe orden i det kaos der altid opstår når en flok individualister skal samarbejde om et fælles projekt.
Og dels skal det give plads til det uforudsigelige der sker når en spiller bryder den gældende struktur og på den måde måske udvikler sig selv, holdet og dermed spillet.